MENU
X
Tlf. 69 14 63 10
Gratis fragt & retur ved køb over 600,-
Hurtig levering 4-6 hverdage
Fuld tilfredshed eller dine penge retur
Danskejet virksomhed

Bygningsfejl

Hvis du har nedsat syn, er det ikke unormalt, at det er forbundet med en bygningsfejl. En bygningsfejl kan være mild eller stærk alt efter typen, men ofte skal der nogle bestemte linser til at kunne kompensere for din bygningsfejl. Hos Linsefabrikken finder du et stort sortiment af linser til dig med bygningsfejl.

Kontaktlinser til bygningsfejl – eller astigmatisme – kaldes også toriske linser. Linserne er designet til at korrigere fejl på hornhinden, der dækker den forreste del af øjet. Hornhindens korrekte form er rund, mens en person med bygningsfejl kan have en hornhinde, der er bøjet i en oval form.

Dette forhindrer øjet i at fokusere på det objekt, man ser på, og derfor bliver billedet sløret og utydeligt. Nogle mennesker oplever deres bygningsfejl ved, at det er svært at læse små vejskilte eller undertekster, mens andre oplever skygger rundt om de ting, de forsøger at fokusere på. Mange mennesker kan leve med bygningsfejl i mange år uden at indse det, da man vænner sig til at læse uklare tekster eller acceptere, at man får hovedpine foran skærmen. Derfor opdager mange først behovet, hvis deres daglige læse-tid forandres eller musklerne i øjnene begynder at blive trætte og får svært ved at kompensere for det nedsatte syn.

I mange år har man troet, at astigmatisme / bygningsfejl kun kunne afhjælpes med briller, men med vor tids avancerede linse-teknologi er det op til dig selv at bestemme, hvad du ønsker. Toriske linser fås som både endagslinser, 14-dagslinser, månedslinser og døgnlinser. Derfor er det alene op til dig – med rådgivning fra din optiker – at beslutte, hvilket produkt du ønsker, og hvad der er bedst for dine øjne. Du kan med hjælp fra din optiker vælge imellem et stort udvalg af kontaktlinser, som fokuserer på at yde den optimale sundhed til dine øjne med masser af ilt og fugt, som øjnene har brug for, for at linsen kan føles behagelig hele dagen. Det er vigtigt, at du får hjælp til at finde den helt rette linse, som kan tilpasses din bygningsfejl.

Hvis du bruger 14-dagslinser eller månedslinser, er det vigtigt, at du husker at rengøre dem og tage dem ud en gang imellem, så øjet kan få noget luft – uanset om du har en bygningsfejl eller ej. Her hos Linsefabrikken finder du et godt udvalg af linsevæsker til at rense og opbevare dine linser i.


Hvad skal du gå efter

Hvad skal du gå efter

Acuvues linser til bygningsfejl er kendte for at lade næsten al ilt i luften passere igennem kontaktlinsen til øjet, hvilket giver en meget behagelig fornemmelse hele dagen. Mærket Softlens specialiserer sig i at skabe en stabil linse, så dit syn altid er knivskarpt og ikke bliver påvirket af kraftigt eller svagt lys.

De toriske linser fra Purevision findes også med det unikke Auto Align Design, hvor kontaktlinsen udjævner hornhinden meget stabilt og sikrer, at linserne ikke bevæger sig i øjet, men at dit syn er knivskarpt hele tiden. Auto Align Design er et af de mange mærker linser, som producerer linser til folk med bygningsfejl. Hvilken type, der vil være bedst lige netop til dine øjne afhænger af styrke, krumning af øjet, tårevæskens sammensætning, tørhed i øjnene og dit arbejdsmiljø. Dette er noget din optiker kan hjælpe dig med at finde ud af. Husk også, at Linsefabrikken har email-service, hvor du kan få svar på dine spørgsmål fra uddannede optikere, som sidder klar til at hjælpe dig. Så hvis du har spørgsmål om vores linser eller noget specifikt om bygningsfejl, vejleder vi dig.

Om du skal have endagslinser eller månedslinser afhænger i høj grad af dit temperament, og hvilken pris du vil give frem for, hvilken bygningsfejl du har. Er du typen, som gerne vil rense og passe dine linser og måske kunne skifte farve en gang imellem? Eller vil du hellere kunne tage et nyt par endagslinser i brug hver dag, uden at skulle rengøre etui og bruge væske hver aften.

Bygningsfejl er meget almindeligt og rammer de fleste i større eller mindre grad. Man har bygningsfejl fra fødslen, og langt de fleste mennesker har kun en lille smule bygningsfejl –så alle har ikke brug for at anvende briller eller kontaktlinser. Men hvis man oplever, at man skal klemme øjnene sammen for at se skarpt, eller at hovedet og øjnene bliver trætte, når man skal læse i længere tid, kan briller eller linser hjælpe. De fleste, der kender disse symptomer, og som prøver briller eller linser for første gang, vil opleve, at verden pludselig står knivskarpt.