MENU
X
Tlf. 69 14 63 10
Gratis fragt & retur ved køb over 600,-
Hurtig levering 4-6 hverdage
Fuld tilfredshed eller dine penge retur
Danskejet virksomhed

Døgnlinser

13 vare(r)

per side

13 vare(r)

per side

Har du skæve arbejdstider, overnatter du tit hjemmefra, eller gider du ikke bøvle med linser hver aften og morgen? Så kan døgnlinser være løsningen for dig. Døgnlinsen er udviklet, så du kan bære den hele døgnet – også når du sover. Du behøver ikke tænke på rengøring og opbevaring, for du beholder bare linserne i – op til en måned ad gangen.

Og du behøver ikke hver dag at sætte linserne ind eller tage dem ud, og fordi linserne er i så blødt et materiale, har du slet ikke en fornemmelse af, at du bærer linser.

Denne type kontaktlinse passer både til den travle type, der rejser, overnatter ude eller sover på skæve tidspunkter, den glemsomme type, der ofte glemmer at tage linserne ud om aftenen, eller ikke har husket etuiet, når han skal overnatte ude eller bare til dem, der godt kan lide en lur på sofaen uden at vågne op med tørre og irriterede øjne.


Ny teknologi

Det er det revolutionerende materiale silikone-hydrogel, der gør det muligt at benytte linsen døgnets 24 timer, mange dage i træk. Materialet lader op til seks gange så meget ilt slippe igennem til øjet. Det vil sige, at over 90 procent af den atmosfæriske ilt uhindret trænger igennem linsen, hvilket forhindrer, at øjet bliver rødt, tørt og irriteret. De fleste ved, at det er vigtigt, at en kontaktlinse holder øjet fugtigt og ikke giver en tør fornemmelse, men det er mindst lige så vigtigt, at der kommer nok ilt til øjet i løbet af dagen. Derfor er døgnlinser revolutionerende indenfor komfort blandt kontaktlinser.

Selvom du har døgnlinser, behøver du ikke sove med dem i. De fleste bruger denne slags kontaktlinse som en almindelig dagslinse, de tager ud om aftenen og sætter i igen næste morgen. Men skulle behovet opstå, er det godt at vide, at kontaktlinsen kan blive siddende i natten over, så du ikke skal bekymre dig, hvis du glemmer rensesættet, uforudset bliver opholdt hjemmefra eller ganske enkelt glemmer at tage linserne ud.


Til alle behov

Blandt LinseFabrikkens udvalg af døgnlinser er især Biofinity populære. Disse døgnlinser er udviklet i et naturligt materiale, og kan i princippet bruges dag og nat uafbrudt i en måned, hvis du har behov for det.

Den behagelige, bløde og fleksible linse findes både med almindelige styrker, men også til dig med bygningsfejl. Her lægger producenten Cooper Vision vægt på, at linsen er stabil og bliver, hvor den skal i øjet, så du kan stole på din kontaktlinse døgnet rundt – hele måneden.

Også PureVision kontaktlinserne, som LinseFabrikken forhandler, dækker alle behov, du måtte have. Dette mærke har den særlige AerGel, som sikrer en optimal iltning af øjet. Når almindelige linser begynder at føles tørre eller stive sidst på dagen, er det fordi protein fra øjet har tilstoppet dem, så der ikke længere kan passere lige så meget ilt ind til øjet som ønsket. AerGel-teknologien modvirker denne ophobning, så du får en kontaktlinse, der føles frisk og behagelig døgnet rundt, hvad enten du er langsynet eller nærsynet.

Hvis du tror, at døgnlinser kan være den rigtige løsning for dig, kan du læse mere om de enkelte kontaktlinser ved at klikke på dem. Husk at LinseFabrikken også har uddannede optikere siddende klar til at svare på dine spørgsmål over email, så er du i tvivl om noget, kan du hente hjælp hos professionelle.