Dit syn er vigtigt for os.
Log Inffff

Log ind

Forgot Your Password?


Log ind med Facebook Log ind med Facebook

Cart Subtotal: 0,00 DKK

Linsevæsker

Bruger du døgnlinser, 14-dageslinser eller månedslinser? Så er linsevæske rigtig vigtig for, at du kan holde dine kontaktlinser friske og rene dag efter dag. Renser og desinficerer du ikke dine linser ordentligt, risikerer du nemlig at få infektioner, da snavsede kontaktlinser tiltrækker bakterier, der kan skade dine øjne. Desuden sidder rene linser også bedre på dit øje og giver dig det mest optimale syn.

Der findes forskellige typer af linsevæsker. Derfor er det vigtigt, at du vælger den linsevæske, som passer bedst til dit temperament, dine øjne og dit behov. Hos Linsefabrikken har vi et bredt udvalg af de bedste væsker på markedet, så du kan finde den helt rigtige til dig – og så kan du købe linsevæsken online sammen med dine kontaktlinser.

 Se vores store udvalg af linsevæsker og køb online her

Er du i tvivl om, hvilken linsevæske du skal bruge, kan du altid spørge din egen optiker til råds eller kontakte LinseFabrikken. Så kan en af vores optikere vejlede dig. Her på siden kan du også læse meget mere om de linsevæsker, vi tilbyder på LinseFabrikken.dk.


Huskeregler ved brug af kontaktlinsevæske

• Du må aldrig bruge almindeligt postevand eller andre ikke-godkendte væsker til at skylle, rense, desinficere eller opbevare dine kontaktlinser. Det kan føre til irritation og infektion i dine øjne - og i værste fald kan det give dig alvorlige øjenskader.
• Du skal læse den instruktion, der følger med din linsevæske. Så er du sikker på, at du får renset og desinficeret dine linser ordentligt.
• Du skal altid vaske og tørre dine hænder grundigt, inden du renser dine linser.
• Undgå at røre ved selve den åbning, hvor væsken kommer ud på din linsevæskeflaske.
• Det er vigtigt, at du holder dit kontaktlinseetui rent ved altid at rengøre det efter brug og lade det stå åbent og lufttørre.


Vælg den rigtige linsevæske

En kontaktlinsevæske bruger du både til at skylle, rengøre, desinficere og opbevare dine kontaktlinser – og det skal ikke forveksles med saltvand. Derfor er det vigtigt, at du vælger produkter, som kan gøre alle fire ting, og ikke en væske, der kun renser eller desinficerer dine linser. Selvom du har skyllet linsen, er der nemlig stadig risiko for infektion, og lægger der protein på kontaktlinsens overflade, er det ikke nok at desinficere linsen – så skal den også renses grundigt. Nogle linsevæsker kan gøre det hele for dig, mens andre kun kan bruges til at rense, skylle, desinficere eller opbevare dine linser. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvad produktet kan.

Har du sarte øjne, eller lider du af allergi, er det vigtigt at tage højde for dette, når du vælger linsevæske.

Har du bløde linser, kan linsevæsken Biotrue Multipurpose Solution være en løsning for dig med sarte øjne. Denne linsevæske er nemlig lavet med udgangspunkt i øjets biologi, og det gør den meget skånsom for øjet.

Oxysept 1 system kan også være en mulighed for dig med bløde linser og sarte øjne, da denne linsevæske ikke indeholder konserveringsmidler.
Lider du af allergi, overfølsomhed, eller har du sarte øjne vil vi anbefale, at du spørger din egen optiker eller en af LinseFabrikkens optikere om, hvilken linsevæske du kan bruge til dine øjne og linser.

Det er også vigtigt, at du vælger linsevæske alt efter, om du bruger bløde eller hårde linser.

 

Hvilken væske til hhv. bløde og hårde kontaktlinser?

Nedenfor kan du se, hvilke linsevæsker der passer til hhv. bløde og hårde kontaktlinser.

 

 

Der er også enkelte væsker, der kan gøre din kontaktlinse blødere og mere smidig til næste morgen. For eksempel Bostonsættet med en cleaner og conditioner. Cleaneren renser effektivt din linse og gør den klar til desinfektion. Til desinfektion og opbevaring af dine linser bruger du Conditioneren. Conditioneren har desuden også et særligt fugtmiddel, som smører linsen og gør den ekstra behagelig at have i øjet dagen efter.

Er du i tvivl om, hvilken linsevæske der er den rigtige for dig, anbefaler vi, at du spørger din egen optiker eller sender os en mail på info@linsefabrikken.dk. Vi har uddannede optikere siddende klar til at svare på dine spørgsmål så hurtigt som muligt. De kan derfor hjælpe dig med at vælge linsevæske ud fra din linsetype og ud fra, hvor meget du selv vil gøre i renseprocessen, så du kan få den absolut bedste rensevæske til dig og dine kontaktlinser.

 

Sådan renser du dine linser med linsevæske

Når du skal rense dine linser, skal du altid starte med at vaske og tørre dine hænder grundigt. Dernæst renser du én linse ad gangen ved at lægge linsen i din håndflade og gnide begge sider af linsen med din lillefinger sammen med et par dråber linsevæske i 15-20 sekunder. Herefter skyller du linsen med linsevæske og lægger linsen i dit linseetui. Til slut fylder du etuiet med linsevæske og sætter låg på etuiet. I løbet af natten vil linsevæsken i etuiet rense og desinficere dine linser, så de er rene og klar til næste morgen. Når du tager linserne i brug igen, skal du huske at rengøre dit linseetui med varmt vand eller linsevæske og derefter lade det lufttørre. Så er det rent og klar til brug næste gang, du tager linserne ud.

Der findes dog mange forskellige linsevæsker, og der er forskel på, hvordan de forskellige linsevæsker fungerer, og hvordan du skal bruge dem. Derfor anbefaler vi, at du altid læser den instruktion, der følger med din linsevæske. Her på siden kan du neden for også læse mere om, hvordan du bruger de forskellige linsevæsker, som du kan købe online her hos Linsefabrikken:

Bemærk!

Bruger du linsevæsken AoseptBoston Cleaner & ConditionerEasySeptOxysept eller Total Care-produkter skal du rense dine linser på en særlig måde, der gælder for lige netop den linsevæske, du bruger. Læs derfor den indlægsseddel, der fulgte med din linsevæske, eller læs mere om, hvordan du bruger din linsevæske her på siden.


Læs mere om LinseFabrikkens udvalg af kontaktlinsevæsker

Ved at klikke på billederne nedenfor kan du læse mere om de forskellige kontaktlinsevæsker, som du kan købe online her hos LinseFabrikken. Kan du ikke finde din linsevæske, hører vi gerne fra dig.

 

 

 

 

Aosept – til bløde linser – god til nybegyndere

Aosept er et rensesystem, som renser og desinficerer dine linser uden, at du først skal gnubbe linserne med linsevæske. Med Aosept putter du derfor dine linser i det medfølgende linseetui, som du så fylder med linsevæske. I løbet af de næste seks timer renser systemet dine linser, så de er rene og klar næste morgen. Inden du igen tager linserne i brug, skyller du dem med saltvand. Derefter er de klar til at sætte i.
Aosept er derfor en simpel og effektiv måde at rense dine linser på. Det er også en god mulighed for dig, som er nybegynder, og som vil være sikker på, at dine linser bliver renset ordentligt.

 

Biotrue Multipurpose Solution – til bløde linser – god til sarte øjne

Linsevæsken Biotrue Multipurpose Solution kan du bruge til bløde linser. Denne linsevæske egner sig godt til sarte øjne, da den blandt andet har den samme PH-værdi som dine naturlige tårer i øjet, og fordi den benytter et fugtningsmiddel, som findes naturligt i dine øjne.

Linsevæsken er lavet med inspiration hentet fra øjets biologi. Det gør, at den arbejder ligesom øjet, og at den bedst muligt matcher øjets måde at rense og genfugte sig på.
Derfor er denne linsevæske en af de mest innovative væsker, og den giver en optimal komfort hver dag.

Denne linsevæske fungerer som en tre-i-en, så dine linser både kan skylles, rengøres og desinficeres med den samt bruges til opbevaring af dine linser.
Du bruger Biotrue Multipurpose Solution som en traditionel linsevæske. Dvs., at du gnider begge sider af dine linser i håndfladen med din lillefinger sammen med et par dråber linsevæske. Bagefter skyller du linserne med linsevæske og lægger linserne i dit linseetui. Så fylder du etuiet med linsevæske og sætter låg på etuiet. I løbet af natten renser og desinficerer linsevæsken dine linser, så de er rene og klar til næste morgen.

Hos Linsefabrikken kan du købe Biotrue Multipurpose Solution linsevæske på 300 ml eller i en rejseudgave med to pakninger på 60 ml. Rejseudgaven er let at have med på farten – og så må du have den med i din håndbagage.

 

Boston Cleaner og Boston Conditioner Solution – til bløde og hårde linser

Boston Cleaner er en rensevæske til både bløde og hårde kontaktlinser. Rensevæsken er let at bruge og skånsom mod øjnene. Den fjerner effektivt smuds på linserne og efterlader dem rene og klar til desinfektion. Da cleaneren er en rensevæske, renser den kun dine linser. Derfor skal Boston Cleaner suppleres med Boston Conditioner, som er en opbevaringsvæske, som desinficerer og blødgøre dine linser.

Da du skal bruge begge produkter for at rengøre og desinficere dine linser, adskiller måden, hvorpå du bruger væskerne sig fra den traditionelle måde at bruge kontaktlinsevæske på.
Du vasker først dine hænder grundigt. Så tager du en linse af gangen og lægger den i håndfladen. Dernæst gnubber du begge sider af linsen med 2-4 dråber Boston Cleaner rensevæske i ca. 20 sekunder. Derefter skyller du linsen med Boston Conditioner. Når det er gjort, lægger du linsen i dit linseetui og fylder etuiet med Boston Conditioner. Mens linserne opbevares i etuiet, bliver de desinficeret og blødgjort af opbevaringsvæsken. Efter fire timer – eller natten over – er linserne rene igen. Før du sætter linserne i igen, kan du med fordel fugte linserne med Boston Conditioner, da det vil gøre linserne ekstra bløde. Husk også at rengøre dit linseetui efter brug med varmt vand, så det er klar til brug næste gang, du tager linserne ud.

 

Consol cleaner – til bløde linser

Consol Cleaner er en rensevæske, du kan bruge til at rense bløde silikone-linser med. Da det er en rensevæske, kan den ikke bruges til desinficering eller opbevaring af dine kontaktlinser. Til dette kan du eksempelvis bruge linsevæsken Extend.

Før du renser dine linser, vasker du dine hænder grundigt. Derefter skal du rengøre en linse ad gangen ved at lægge den i din håndflade sammen med et par dråber Consol Cleaner. Så gnider du begge sider af linsen med linsevæsken i min. 15 sekunder. Dernæst er det vigtigt, at du skyller linsen, så der ikke sidder mere Consol Cleaner tilbage på linsen. Det kan du gøre med saltvand eller en anden linsevæske som fx Extend. Når du har renset dine linser, skal de opbevares i dit linseetui. Linseetuiet skal så fyldes op med en anden linsevæske end Consol Cleaner, da det kun er en rensevæske.

 

Crystal Cleaner – både til bløde og hårde linser

Crystal Cleaner er en effektiv rensevæske, du kan bruge til både hårde og bløde kontaktlinser. Rensevæsken er alkohol- og vandbaseret og hjælper med at sikre en høj synskvalitet og komfort uden at beskadige dine linser.

 

EasySept – til bløde linser

EasySept er en kontaktlinsevæske, du kan bruge til både rensning, desinfektion og opbevaring af alle typer bløde linser. Denne linsevæske er uden konserveringsmidler. Derfor er den særlig anvendelig for dig, som lider af allergi. Den er også velegnet til dig, som vil slippe for at gnubbe dine linser med linsevæske, eller som vil være sikker på, at dine linser bliver desinficeret godt nok.

EasySept adskiller sig fra en traditionel linsevæske ved at have et særligt linseetui, hvori der ligger en neutraliseringsskive. Det er denne skive, der sammen med væsken renser og desinficerer dine linser, når de opbevares i etuiet.

Når du vil rengøre dine linser med EasySept, starter du med at vaske dine hænder grundigt. Dernæst tjekker du, at der i det særlige linseetui, ligger en neutraliseringsskive. Nu er du klar til at rense dine linser. Først sætter du din højre og venstre linse på kuplerne i linseetuiets kurv. Så lukker du kurven, mens du passer på ikke at klemme linserne fast. Herefter skyller du linserne i kurven med EasySept. Så fylder du linseetuiet med EasySept, sætter kurven med dine linser i etuiet og sætter låg på etuiet. Efter minimum seks timer i etuiet er dine linser renset og desinficeret.
Når du vil tage dine linser i brug igen, skal du blot tage linserne ud af etuiet og skylle dem med saltvand, og så er de klar til at blive sat i. Når du tager dine linser i brug igen, skal du huske at rengøre linsetuiet og lade det lufttørre uden låg, så det er klar til brug igen om aftenen.

Selvom denne linsevæske er effektiv i forhold til at rense og desinficere dine linser, er den skånsom mod selve linsen.

Bemærk!
Det er vigtigt at bemærke, at linserne ikke må sættes i øjet før, der er gået seks timer. Det skyldes, at linsevæsken består af en preoxid-opløsning, som kan skade dit øje. Når der er gået seks timer, er denne opløsning dog blevet forvandlet til en saltopløsning uden konserveringsmidler, og som derfor ikke skader dine øjne.
Hvis uheldet er ude, og du får Easysept i øjet, skal du straks tage linsen ud og skylle dit øje grundigt med vand.

 

Extend – til bløde og hårde linser

Extend er en alt-i-en kontaktlinsevæske. Den kan bruges til både rensning, desinficering, opbevaring og skylning af dine bløde eller hårde kontaktlinser.
Extend er en mild og skånsom linsevæske, der indeholder så få komponenter som muligt. Derfor er risikoen for irritation minimal.

Extend bruges som en traditionel linsevæske. Dvs., at du tager en linse og lægger den i din håndflade. Så gnider du begge sider af dine linser i håndfladen med din lillefinger sammen med et par dråber linsevæske. Bagefter skyller du linsen med linsevæske og lægger linserne i dit linseetui. Så fylder du etuiet med linsevæske og sætter låg på etuiet. I løbet af natten renser og desinficerer linsevæsken dine linser, så de er rene og klar til næste morgen. Linserne kan blive i etuiet med Extend linsevæske i op til 30 dage. Opbevarer du linserne i etuiet i længere tid, skal de rengøres på ny inden brug.
Når du tager dine linser i brug igen, skal du huske at rengøre dit linseetui – enten med varmt vand, saltvand eller Extend linsevæske.

Der følger et linseetui med, når du køber Extend linsevæske, da det anbefales, at du udskifter dit linseetui mindst én gang om måneden.

 

Oxysept 1 step– til bløde linser

Oxysept er et rensesystem, som du kan bruge til at rengøre dine bløde kontaktlinser.
Oxysept benytter et 1-step system, som består af et særligt linseetui og en tablet, som både renser og desinficerer dine linser.
Derfor er metoden til rengøring af dine linser med Oxysept linsevæsker anderledes:

Du vasker og tørrer først dine hænder. Dernæst tager du dine linser ud og anbringer dem i de korrekte linsekubler og lukker kublerne (undgå at linserne sidder i klemme). Så fylder du linseetuiet med Oxysept linsevæske op til stregen og putter en tablet i etuiet. Herefter anbringer du beholderen med linserne i linseetuiet med væsken og sætter låg på. Når det er gjort, skal du vende linseetuiet på hovedet mindst tre gange, så etuiets inderside bliver desinficeret. Tjek derefter om tabletten er nede i selve opløsningen. Efter nogle få minutter vil tabletten begynde at danne små luftbobler, og opløsningen vil blive rødlig. Dette indikerer, at en tablet er anbragt i etuiet, og at det er begyndt at blive opløst. På den måde kan du altid se, om du har husket at tilsætte en tablet. Linserne skal nu lægge i denne opløsning i minimum seks timer – men gerne natten over – da tabletten og væsken skal nå at blive neutraliseret. Efter seks timer eller den næste morgen vender du igen linseetuiet på hovedet for at sikre, at hele etuiet er neutraliseret. Herefter er linserne klar til brug. Når du har taget linserne på, skal du huske at kassere den brugte opløsning, rengøre linseetuiet og lade etuiet lufttørre.
Skal du ikke bruge dine linser efter seks timer, kan du lade dem ligge i linseetuiet med opløsningen i maksimalt 7 dage. Opbevarer du dem i mere end syv dage, skal du huske at rengøre dem på ny.
Sidder der protein på dine linser, kan du én gang om ugen tilsætte en Ultrazyme proteinfjerner-tablet sammen med den almindelige Oxysept 1 step neutraliseringstablet, så du har to tabletter i etuiet på samme tid. Herefter anbringer du linsebeholderen i etuiet, sætter låget på og vender linseetuiet på hovedet mindst tre gange. Efter minimum seks timer og maksimum 12 timer tager du linserne ud, gnider og renser dem med en steril saltvandsopløsning. Husk også at rense linseetuiet med saltvandsopløsningen. Dette er vigtigt, når du har brugt en Ultrazyme tablet, da rester fra denne tablet ikke må komme i berøring med dine øjne.

Du kan også med fordel rense dit linseetui én gang om ugen med Oxysept 1 step-linsevæske ved at fylde etuiet med væske (uden tablet) og lade etuiet stå på hovedet, indtil du igen skal opbevare dine linser deri.
Oxysept indeholder ingen konserveringsmidler. Derfor er det ideelt til dig med sarte og følsomme øjne.

 

Rinse SB

Rinse SB er en saltvandsopløsning fra Consol AB, som du kan bruge til alle kontaktlinser. En saltvandsopløsning bruger du til at skylle dine linser med, fx efter du har brugt en rensevæske eller anden linsevæske. Derudover kan du også bruge en saltvandsopløsning til rengøring og desinficering af dit linseetui.
Saltvand som Rinse AB er et supplement til din linsevæske. Du kan altså ikke bruge den til rengøring, desinficering eller opbevaring af dine linser. Til det skal du bruge en linsevæske.
Du kan dog bruge til den til at skylle dine linser, fx hvis du har tabt en linse, eller når du renset dine linser med en rensevæske.


Total Care Daily Cleaner – til hårde linser

Total Care Daily Cleaner er et rensemiddel, du kan bruge til at rense dine hårde linser blidt, men effektivt. Du kan derfor ikke bruge denne rensevæske til desinficering eller opbevaring af dine linser. Her skal du supplere med et andet produkt, fx Total Care disinfecting, storing and wetting solution, som er en desinficerende opbevaringsvæske.

Du bruger Total Care Daily Cleaner ved at lægge din ene linse i håndfladen og gnubbe begge sider af linsen med 2-3 dråber Total Care Daily Cleaner i 15-20 sekunder. Herefter skal du skylle linsen, så der ikke sidder rester af rensemidlet. Det kan du med fordel gøre med Total Care disinfecting, storing and wetting solution, som også kan fyldes i dit linseetui, når du skal opbevare dine linser. Mens dine linser lægger i etuiet, vil opbevaringsvæsken desinficere dine linser, så de er rene og friske næste morgen.
Total Care produkterne er blide mod dine øjne og linser og sikrer dig en god komfort.

Total Care disinfecting, storing and wetting solution er en opbevaringsvæske, som bruges til at opbevare og desinficere dine hårde linser. Dette produkt bruges efter, at du har renset dine linser med et rensemiddel til linser, fx Total Care Daily Cleaner. Se oven for under beskrivelsen af Total Care Daily Cleaner.